Liden andemad, Lemna minor, og korsandemad, Lemna trisulca,er planter, der lever i vandoverfladen i næringsrige søer. Liden andemad flyderpå overfladen, mens korsandemad er dækket af vand, se figur 1. 1.

Giv forslag til, hvorfor det kan være en konkurrencemæssig fordel at leve ivandoverfladenEnplante er autotrof, dvs. de kan selv opbygge organisk materiale ud frauorganiske materialer. Dette kan ske ved fotosyntesen, og denne proces kræversollys. Derfor hvis en plante lever længere ned i vandet, bliver meget afsollyset absorberet af vandet og højt sandsynligt af andre planter, inden detnår ned til planten. Derfor er det en konkurrencemæssig fordel at planten leveri vandoverfladen, hvor den kan få direkte sollys og optage mest muligt sollystil fotosyntesen.

 I et eksperiment blev væksten af lidenandemad og korsandemad fulgt, når de voksede alene i et akvarium, og når devoksede sammen, se figur 1. Væksten blev målt som forøgelse af antal blade.Eksperimentet foregik udendørs.

Resultaterne ses på figur 1.2. Afbildresultaterne for akvarium 1 og 2 med antal blade som funktion af tiden?   Det antages, atandemad vokser eksponentielt, når de vokser alene.3. Vurder omantagelsen, at andemad vokser eksponentielt, når det vokser alene, er rimelig.Inddrag matematiske og biologiske argumenter? Andemads vækst afhængeraf fotosyntesens størrelse, altså hvor meget planter kan danne.

Når det optagesmegen sollys vil fotosyntesen være høj. På denne måde vil der produceres megetglukose, dette kan planten bruge til vækst og produktion af flere blade tilplanten. Denne proces er selvforstærkende, pga. produktionen af blade øgerdækningen af overfladen, der kan absorbere sollys. Det øger fotosyntesen og pådenne måde også væksten. Den her udvikling er eksponentielt.

Men, andre faktorer kan begrænse væksten af planter. F.eks.

hvis der ikke ernæringsstoffer nok (nitrogen og fosfat), så kan planten ikke danne nye cellerosv. Til vækst. På denne måde kan den ikke være eksponentiel i vækst.

      4. Forklar forskellenpå væksten af liden andemad og korsandemad, når de vokser sammen. Inddrag figur2.Figur 2 vokser eksponentielt, og over korsandemad. Det betyder når lidenandemad vokser, jo mindre lys når ned til korsandemad, når de to planter skalvokse sammen.

Figur 2 viser derfor, at liden andemad vokser eksponentielt, menskorsandemads vækst bliver begrænset pga. den manglende mængde lys. Da lidenandemad vil vokse sig større og større, vil den til sidst overtage alt sollyseti akvariet. Dvs.

hvis korsandemad kan optage en smule konstant lys gennemakvariets sider, kan den måske overleve eller vil arten forsvinde i akvariet. Andemad og andre vandplanter kan anvendestil:Gødning i landbrugetbiogasproduktionbioethanolproduktionopsamling af CO2 fra atmosfæren5. Vælg en afovenstående muligheder og forklar, hvordan andemad kan anvendes på den nævntemåde?Opsamling af CO2 fraatmosfæren:Andemad er en plante og er derfor autotrof. Derfor kan planten opbyggeorganiske materiale/molekyler ud fra uorganiske materiale/molekyler dvs. CO2 ved fotosyntesen. Andemadkan altså optage CO2 fraluften, dette bliver brugt når planten skal vokse sig større. På den måde kanandemad bruges til at opsamle CO2fra atmosfæren. Der skal dog dannes en stor mængde andemad for at registrereændringer i atmosfærens CO2-indhold.

   Opgave 3. Trehaloseproduktion i gærcellerKulhydratet trehaloseanvendes blandt andet i fødevarer og kosmetik. Trehalose og maltose er begge disaccharider dannet ud fra monosaccharidetglucose, se figur 1.

1.Beskriv forskellenmellem trehalose og maltose?Mange forskellige organismer kanproducere trehalose. Et forskerhold har screenet havvand for indhold afgærsvampe, der kan producere trehalose, og fundet en gærart, Rhodotorula sp.,se figur 2, der er særlig effektiv.2.

Giv forslag til, hvordan havvand kanscreenes for forekomst af gærarter der kan producere trehalose.1) Man kan isoler de forskellige gærkolonier, der vil vokse frem og dyrkedem hver for sig i forskellige petriskåle. 2) Holde øje ved hver petriskål om der produceres trehalose. Rhodotorula sp.

Dyrkesi et medium, der indeholder følgende:3. Vælg to af de nævnte indholdsstoffer og forklar, hvilken betydning de harfor gærcellerne?Sucrose: Her skal gærceller bruge energi til at kunne leve og vedligeholdederes cellestruktur og til at kunne reproducere sig selv. Den her energi kommerfra respiration, her dannes der ATP under forbrænding af sukker. Sucrose erdisaccharid, det består af monosaccharider (glukose og fructose). Glukoseomsættes gennem glykolysen, og fructose gennem en proces magen til nedbrydes,så det kan indgå i Krebs cyklus. PÅ denne måde kan gærcellerne nedbryde sucroseog bruge det til respiration. Peptider: Gærceller skal bruge forskellige proteiner til at kunne opretholde detslivsprocesser og kunne formere sig.

Proteiner består af kædet aminosyrer oggærcellerne kan selv producere nogen af de aminosyrer, dog skal den bruge nogenfor omgivelserne. Dette vækstmedie indeholder peptider, dette er korte kæder afaminosyrer, dette kan gærcellerne let nedbryde og bruge til opbygningen af egneproteiner. Peptider udgør altså en let tilgængelig aminosyrekilde tilgærcellerne. 4. Forklar forløbet af kurverne overbiomasse og sucrosekoncentration, vist i figur 3. Figuren viser at sucrose falder drastisk de først 19 timer.

Det er pga.cellerne bruger sukkeret til at lave respiration. Det medfører en stigning afceller og også en øget biomasse. På samme tid med det bliver glukose detomdannet til trehalose.

Da det når 20 timer kan man se, at biomassen og sucrosekoncentrationenstabiliseres. Dette er pga. den lille mængde sucrose der er tilbage, er forlille til, at cellerne kan fortsætte deres vækst. Trehalosekoncentrationen stiger når biomassen stiger, dette er pga.

cellerneproducerer trehalose. Men da de rammer 18 timer, kæmper cellerne om de begrænsede mængder er sucrose.Her vil nogen af cellerne begynde at bruge trehalose som kilde til respiration.Dette er også grunden til de små udsving, som kan ses på kurven.

 5.Skriv en konklusion på grundlag afresultaterne, vist i figur 4. Denne figur viser, at biomassen og trehalosekonc. Følger hinanden til envis grad. Den højeste trehalosekonc. Og biomasse fås ved 27 – 28 grader og enPH-værdi på 5,5 – 5,8, dette er de optimale forhold for gærcellens vækst.